Hvis A låner penge til B bør A sørge for, at låneforholdet eksisterer skriftligt. Alt andet er at bede om problemer – også selvom lånet gives internt i familien. Dels kan der opstå uenighed om hvad der egentlig blev aftalt vedr. f.eks. forrentning, dels kan begge parter blive ramt af helt utilsigtede skattemæssige konsekvenser, hvis man ikke kan dokumentere lånet på skrift.  Endelig tjener dokumentationen til, at debitor – i dette tilfælde B – ikke kan påstå, at låneforholdet slet ikke eksisterer, eller at hovedstolen er en anden end den aftalte.

Forskellen på ”gældsbrev” og ”pantebrev” er, at pantebrevet – udover den personlige hæftelse for låntager – har pant i et af låntagers aktiver, typisk dennes faste ejendom, men det kan også være f.eks. en bil.

Hvis långiver ikke ønsker pant i noget, men derimod er tilfreds med, at låntager hæfter personligt, kan man nøjes med et gældsbrev. Et sådant kan vi udarbejde for ca. kr. 2.000,- inkl. moms.

Pantebrev er dyrere at få oprettet, for der skal først udarbejdes et pantebrev "på papir", derefter skal det oprettes i tinglysnings-systemet, og endelig skal det tinglyses. Det giver mere arbejde, og det koster som udgangspunkt afgift til staten på 1,5% af hovedstolen, og derudover kr. 1.730,- i fast afgift til staten. For at få oprettet og tinglyst et pantebrev skal du regne med et salær på ca. kr. 6.000,- inkl. moms, og derudover som nævnt påregne afgift til staten.